Så er det på søndag det går løs mod Hobro IK. Hvilke forberedelser har I gjort jer til kampen?
”Første og fremmest brugte vi den første del af ugen på at afslutte opstarten. Så efter en fridag er der fuld fokus på Hobro kampen. Vi kommer til at friske Hobro op, vi kommer til at kigge på hvad de er dygtige til, og hvad der kan give os problemer. Vi kommer også til at kigge på hvor vi kan vinde kampen. Vi skal både forberede os fysisk, men også mentalt på at sæsonen går i gang igen. Vi er på hjemmebane, så vi vil gerne vise os frem.”
Er der nogle bestemte ting man skal være forberedte på i forhold til Hobro IK?
”Alle modstandere har hver deres ting og alle vi gerne kæmpe og fighte i 1. division. Vi forbereder os på Hobro IK og hvor de kan være gode og hvor vi skal passe på. Nogle gange skal man lægge meget ned over spillerne og nogle gange skal man ikke, og bare se hvordan kampen udvikler sig.”
I har mødt Hobro IK fire gange i sidste sæson, og kender ret godt til dem – Hvad forventer du af kampen på søndag?
”Nogle af de andre gange har jeg sagt lavt scorende kampe, vi vinder 0-1 ude og spiller 2-2 hjemme, hvilket faktisk er lidt atypisk. Det klassiske svar fra mig ville være en lavt scorende kamp fordi de to hold har læst hinanden. Men jeg føler at denne kamp kan åbne sig op, fordi begge hold måske prøver at være spilstyrende og sætte sig på bolden. Det kan blive lidt af det hele og en underholdende kamp hvor forhåbentlig kun det ene hold er frembrusende.”