Nu har I været i gang igen i et par uger. Hvordan har opstartsfasen været?
’’Det er dejligt at være i gang med at spille fodbold og dejligt at komme tilbage fra ferie. Det har været godt at møde nogle nye gutter, som jeg også synes er kommet godt ind i omklædningsrummet. Efter en god opstart med en del kampe, glæder vi os til det endelig gælder på søndag.’’
Sæsonen starter på søndag mod Hobro IK. Hvilke forberedelser har I gjort jer til kampen?
’’Vi kender Hobro IK godt. Vi mødte dem 4 gange i sidste sæson og 2 gange i slutspillet, så det er mange af de samme ting vi kender. Vi skal være godt forberedte på det de er gode til på søndag.’’
Hvad forventer du af kampen på søndag?
’’Det er altid godt at komme i gang igen. Jeg forventer en kamp med en masse intensitet og gode dueller. Jeg håber vi trækker det længste strå og scorer flere mål end dem.’’
I slutter sidste sæson rigtig godt af med en 1. plads i slutspillet. Hvor langt forventer du at I kan gå i denne sæson?
’’Vi kan tage en masse momentum med. Det er altid dejligt at vinde en masse kampe og det giver selvtillid. Vi skal ikke være tilfredse, og skal bygge videre på den selvtillid vi fik fra sidste sæson samt tro på egne evner. Vi må tage en kamp ad gangen og se hvor det kan bære hen ad.’’