Nykøbing FC er en dansk fodboldklub i Nykøbing Falster, der blev stiftet i 2013 som en fusion mellem klubberne B1901 og B1921. Til dagligt optræder klubben i den næstbedste danske række, NordicBet Ligaen.
Grunden til sammenslutningen var, at man ønskede at styrke og udvikle ungdomsarbejdet for at højne fodboldniveauet i Guldborgsund Kommune. Samtidig for at styrke seniorholdene og derved kunne bevare divisionsstatus. I dag er Nykøbing FC’s Breddeafdeling primært drevet af frivillig arbejdskraft og er blevet en relativ stor fodboldklub med næsten 1.000 medlemmer.
Nykøbing FC’s mission er at skabe en bundsolid og stærk organisation, der skaber et stærkt sammenhold mellem spillere, trænere og andre aktører omkring truppen, så alle er fokuseret mod målet; at bringe topfodbolden tilbage til regionen.
Klubben spiller sine hjemmekampe på netop CM Arena, som har kapacitet til 10.000 tilskuere hvoraf 2.000 er overdækkede siddepladser.
Op til 2022/2023 sæsonen af NordicBet Ligaen, har Nykøbing FC blandt andet foretaget følgende ændringer i truppen:
Ind:
Emeka Nnamani
Ahmed Hassan
Emilio Simonsen
Thor Høholt
Oscar Fuglsang
Ud:
Mathias Kristensen
Mikkel Juhl
Jannich Storch
Nicolai Jessen