Vi måtte efter 90 hårde minutter erkende os besejret med 4-0 mod AaB Fodbold. Efter kampen, har vi taget en snak med cheftræner Michael Hansen. Michael giver her sit perspektiv på kampen og resultatet:

Vi taber desværre kampen 4-0. Hvad er det, der ikke lykkes i dag?

”De er skarpe og individualistisk gode, også som hold. Man kan jo lidt kalde AaB et hold, der ikke hører til i vores række, men alligevel så synes jeg at 4-0 er for meget. Nogle gange får man ørerne i maskinen. Nogle af vores spillere laver deres bedste præstation i sæsonen i dag, og alligevel står vi med et 4-0 nederlag med mål på to standardsituationer. Vi havde noget tvivlsom individuel kvalitet i vores defensiv. Det giver også stadion en oplevelse af at være i kontrol hele kampen. Det gør dog også, at vi har været lidt mere på bolden i dag end i de første 2 kampe og det kan jeg tage med mig. Vi er lidt mere modige i dag, men det er lidt på en billig bekostning, da AaB har et resultat i stort set hele kampen. Jeg er både glad for nogle individuelle præstationer, og for hvordan vi står i defensiven. Vi kan dog ikke holde dem fra chancer, og 4-0 er bare for meget. Der er mange ting jeg godt kan bruge, men det bliver først fra i morgen af.”

Sidste uge i Haderslev, havde vi marginalerne med os. I dag må de siges at være mod os. Tobias Bach har f.eks. et skud overliggeren. Synes du at 4-0 afspejler kampen?

”4-0 afspejler den kvalitet og held du skal have, og i dag er begge ting på AaB´s side. Vi ved at når vi kommer herop, så skal mange marginaler være på vores side. Vi skal også have heldet til at sparke chancen på overliggeren op i hjørnet. Havde vi scoret den, havde vi kunne gå til pause med 1-1 og kunne frustrere AaB lidt. Da vi skal til at skifte ind cirka et kvarter inde i 2. halvleg, scorer de på en standardsituation og derfra er kampen egentlig lukket. Jeg synes egentlig vi byder meget godt ind, også efter scoringen til 2-0. Vi må erkende at effektiviteten og kvaliteten var med vores modstandere i dag. Det accepterer vi, og finder det vi kan bruge fra kampen. Vi ser frem til en meget spændende august måned med rigtig mange gode og lige kampe. Nederlaget i dag skal ikke irritere os, men give os lysten til at søge den kvalitet, og det held der skal til. Det skal vi tage med heroppe fra. Mange spiller i øvrigt en kamp i en kulisse som de ikke har prøvet så meget før i dag. Vi skal finde det vi kan bruge, og tage det med os. Det vil vi bruge et par dage på og så kigge frem.”