Fredag aften sikrede vi alle 3 point på dramatisk vis. Vi har efter kampen fanget Michael Hansen og fået hans reaktion:
Vi vender 1-2 til 3-2 på 5 minutter og tager alle 3 point. Kan du sætte nogle ord på kampen?
”Vi er det hele igennem. Vi får kontrolleret det hele godt synes vi. Vi sidder i pausen og synes at vi skal blive ved og lave nogle små justeringer. Vi kommer også foran 1-0, men så er det ligesom at det hele ændrer sig. Vores modstandere skal roses for at udnytte de situationer hvor vi er på mellemhånd. Men der skal også et godt hold til, for at komme tilbage fra det. Vi var lidt i knæ og til sidst går vi fra at være nede til at komme op igen. Jeg følte faktisk at vi skiftede ind lidt for sent, for vores indskiftere gjorde en forskel i dag. For det første kommer 5 mand ind og for det andet kommer nogle ind på nogle positioner, som de ikke er vant til. De kommer ind på et hold der er bagud, og det er ikke altid let. Så stor ros til dem. Det er forskelligt hvem man skifter ind og hvornår i kampen man gør det, men i dag kan det næsten være lige meget med den indsats de leverer i dag. Hele holdet skal også have stor ros. Den bredde vi har og bruger i dag, skal bruges til at give os en god august måned. Bredden gør også at jeg kører hjem og har noget at tænke over, når jeg skal vælge min startopstilling.”
Det er også jeres første hjemmebanesejr i sæsonen. Hvor vigtigt er det at komme i gang på Monjasa Park?
”Jeg når ikke, at tænke videre efter kampen, men det kan jeg gøre nu. Jeg kan også tænke over, at vi er tæt på at starte med to hjemmebane-nederlag i træk, for det er her vi skal være gode. Vi skal vinde mange af vores kampe og vi skal have mange point her. Så i dag var et meget tidligt vendepunkt på sæsonen. De 5 minutter er med til at skubbe til os, og det skal vi glæde os over hele aftenen. Og når vi møder ind i morgen skal vi allerede lidt videre herfra. Der er ting vi gør godt, men også ting som vi skal blive bedre til. Og det vigtigste for mig, er egentlig at spillerne reagerer som de gjorde. Det mod og det sammenhold de viser, er for mig sejren i dag udover de 2 sene mål.”