Nu har vi været i gang med træningen i et par uger og har fået spillet nogle træningskampe. Hvad er status?
’’God status. En kort men intens opstart. Både med nye spillere og en masse gengangere. Vi glæder os til at komme i gang og er spændte på hvor det hele står. Når det først er point der skal spilles om, er vi spændte på reaktionen spillerne giver.’’
Der er kommet nogle nye spillere til. Er de faldet godt til og hvad føler du, at de kan bidrage med?
’’Vi har haft en rigtig god gruppe. Både på og uden for banen. Spillerne har forskellige ambitioner, hvilket gør at der er blevet skiftet lidt ud. Vi har været gode til at være tidligt ude i år i forhold til andre sæsoner. Vi har en god base og har her i opstartsfasen forlangt noget af spillerne. Jeg synes vi står godt, men vi får først de rigtige svar når sæsonen starter.’’
Nu starter sæsonen søndag, hvor i tager imod Hobro. Hvilke forberedelser har i gjort i forhold til både modstanderen og kampen?
’’I og med at opstarten har været så intens, starter forberedelserne til kampen først i denne uge. Hobro er en velkendt modstander, som vi har mødt 2 gange i slutspillet. De har lavet få justeringer i deres trup, hvilket gør at vi kan forberede os som normalt til kampen. Jeg forventer ikke at kampen bliver afgjort tidligt. Derfor er det vigtigt at være klar fra start og at være bedst i slutningen af kampen. Det er en hjemmekamp, så vi skal ud og tage initiativ.’’
I slutter sidste sæson rigtig godt, hvor i både overlever og får en god plads i slutspilspuljen. Er det noget i kan tage med ind i den kommende sæson?
’’Det skal vi ud og vise at vi kan. Vi har snakket om det i opstarten, og kan stille med en start ellever, der ligner den vi sluttede sidste sæson med. Vi har nogle spillere der er kommet tilbage fra skader og er helt klar igen samtidig med at vi har de nye unge, der kan sætte ekstra krydderi på. Jeg har nu et par dage til at blande kortene, så vi både kan starte og slutte godt i kampen. Vi går imod mange kampe på kort tid, så derfor vil der være behov for at bruge hele bredden af truppen.’’