I går forlod vi Bauhaus Park med en 8-0 sejr mod Bredballe IF. I kampen fik nyindkøbte Frederik Mehder sin debut for klubben. Vi har taget en snak med Frederik om debuten:

I vinder 8-0 mod Bredballe i går, og du får også din debut for klubben. Hvordan var det at komme i gang på banen for FC Fredericia?

”Det synes jeg var dejligt. Jeg er her jo for at spille fodbold. Jeg har haft nogle gode træninger, så det er selvfølgelig rart at kunne få nogle kampminutter i benene.”

I får lavet en masse mål i kampen. Hvad er det, der gør at i får så pænt et resultat med hjem?

”Vi er bare et bedre hold på papiret. Vi er lidt hurtigere til at opsamle omstillinger og kvaliteten spiller også en forskel.”

Næste runde skal i til Dalum IF, som også ligner en kamp med god mulighed for sejr. Er der en tro på at I kan lave et ’’pokal run’’ i år og komme langt?

”Det kunne være sjovt. Jo længere vi når, jo sjovere hold møder vi. Jeg mener at Dalum spiller i Danmarksserien, men man skal aldrig undervurdere noget hold. Og specielt ikke i pokalen, for der kan alt ske. Vi skal bare give den gas og nyde at være med i turneringen.”