I morgen ruller bolden igen på Monjasa Park når vi byder Kolding op til dans. Vi har taget en snak med Frederik Christensen om lokalkampen. Læs eller lyt med her:
Allerede på søndag går det igen løs, når Kolding IF kommer på besøg. Hvilke forventninger har du dig til opgøret?
”Det bliver jo et lokalbrag igen ligesom nede i Kolding. Så vi forventer en masse tilskuere her på stadion og en fed kulisse. Vi forventer en fysisk kamp med en masse intensitet som det altid er imod Kolding..”
Det er som du selv nævner ikke længe siden at i selv spillede i Kolding. Der vinder i 2-1 i en måske lidt rodet kamp. Er der noget fra det opgør som i kan tage med til søndagesn kamp?
”Vi ved at de kommer med en masse intensitet og et højt pres som vi har kigget på. Så det skal vi kunne stå imod. Men vi skal mest have fokus på os selv og det spil vi leverer på det sidste tredjedel som vi også gjorde mod OB. Så det er det, vi skal bygge videre på.”
I vinder jo netop 3-1 imod OB. Har sejren givet truppen et godt selvtillids-boost frem mod den sidste periode af efterårssæsonen?
”Jo det er klart. Det giver en sindssyg god tro på tingene. Så det er noget vi skal tage videre med ud på banen imod Kolding og bygge videre på det til de næste kampe.”