Fredericia skulle tirsdag indlede årets pokalturnering imod Bredballe IF. FC Fredericia kom til kampen som favoritter, med en god portion selvtillid efter fredagens 3-2 sejr over Hillerød fodbold på Monjasa park. 

FC Fredericia dominerede fra kampens start og efter 7 minutters spil sparkede Nicklas Røjkjær kampens første reelle chance i kassen. Fc Fredericia sad herefter på spillet og gav kun enkelte forsøg væk til Bredballe, som blev til statister på eget græs. Anders Holvad og Niklas Røjkær stod sammen med en enkelt scoring fra Eskild Dall for første halvlegs 6 mål. Blandt de 6 fredericianske scoringer gjorde særligt målet til 6-0 sig bemærket, da Nicklas Røjkjær fuldendte sit hattrick ved at sparke et hjørnespark direkte i nettet bag Bjarke Ejlskov.

FC Fredericia forsatte deres dominans i 2. halvleg og cruisede sejren i hus. Bredballe IF var tydeligt mærket af 1. halvlegs afklapsning, som resulterede i et skift på målmandsposten ved stillingen 8-0.  

Kampen sluttede 8-0 og FC Fredericia er klar til næste runde af Oddset Pokalen mod Dalum IF.

Oddset Pokalen, 1. Runde, tirsdag 15. August kl. 18:00 på Bauhaus Park.

Fredericia 8-0 Bredballe IF
Fredericia: Nicklas Røjkjær (7’, 38’, 45’), Anders Holvad ( 31’,35’) Eskild Dall (43’), Mikkel Juhl (51’), Emilio Simonsen (53’),

Fredericia (4-4-1-1)
Frederik Mehder, Nicolaj Ritter, Jeppe Brinch, Mikkel Fischer, Mikkel Wohlgemuth, Nicklas Røjkjær, Adam Jakobsen, Tobias Bach, Anders Holvad, Eskild Dall, Jakob Jessen.                                                                                                                                    
Indskiftninger: Emilio Simonsen (45’), Mikkel Juhl (45’), Frederik Christensen (45’), Sofus Berger (45’), Gustav Marcussen (64’)                                     

Cheftræner: Michael Hansen.                                                 

Bredballe IF (4-3-2-1)
Bjarke Ejlskov, Noah Weng, Mikee Rosenlund, Victor Westborg, Victor Lyhne, Christian Nygaard, Martin Damsbo, Frederik Mølgård, Jonas Bastholmbisp, Kasper Sommerstecht, Rasmus Winding                                                                                                                                       
Indskiftninger: Rasmus Beck (45’), Rasmus Dam (57’), Alvin Huseinovic (57’), Mikkel Vilstrup (61’), Patrick Pedersen (69’)                                     

Cheftræner: Ronni Laursen