I sommers forlod Anders Holvad FC Fredericia efter seks år, hvor det blev til hele 148 kampe og 36 mål.

Anders Holvad fik i sommers ophævet sin aftale med FC Fredericia for at forfølge drømmen om at spille i udlandet, men efter et halvt år i Klaksvik er Anders tilbage i FC Fredericia og tiltræder truppen med det samme.

Anders har holdt sig igang i Århus Fremad siden vinterpausen og har senest været med dem på træningslejr i Tyrkiet.

Anders har skrevet kontrakt frem til sommeren 2024.