FC Fredericia har i dag, op til sæsonens sidste turneringskamp, forlænget aftalen med anfører Jeppe Spliid.
Den nuværende aftale udløb efter denne sæson, men den er nu blevet forlænget frem til sommeren 2025.
Jeppe Spliid kom til FC Fredericia i sommeren 2021 fra Silkeborg IF og har siden været fast mand i det centrale forsvar under Michael Hansen.
”Vi har været forsinket i processen med forlængelser af kontrakter, og brugt al energi på at sikre overlevelsen. Det er lykkedes, og derfor er det naturligt at begynde med vores anfører. Han bliver omdrejningspunktet og en del af stammen, som skal fortsætte den positive udvikling fra foråret 2023”, siger direktør i FC Fredericia Stig Pedersen.
Jeppe har spillet 55 kampe og scoret to mål for FC Fredericia.