Efter seks sæsoner i FC Fredericia stopper Erik Nissen. Erik har spillet 132 kampe med 8 mål til følge i FC Fredericia.

“Erik har været en fast del af stammen i hele sin tid i FC Fredericia. Han har dog haft længere til spilletid i indeværende sæson af forskellige årsager. Det har været svært for Erik at tilbageerobre sin stamplads i FC Fredericia, og han skal derfor ud at finde fast spilletid et andet sted.
Sebastian John har været her i to år som reserve, og vi er derfor blevet enige om at vi begge skal ud og søge nye løsninger. Sebastian skal ud og finde fast spilletid og FC Fredericia en ny målmand”, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.

Sebastian John har været i FC Fredericia i to år, og vogtet buret i seks kampe.

FC Fredericia takker Erik og Sebastian for deres indsats og ønsker dem held og lykke i fremtiden.

Både Sebastian John og Erik Nissen vil blive hyldet i begyndelsen af den kommende sæson.