På fredag tager vi imod Hillerød på Monjasa Park. Vi har inden kampen, talt med cheftræner Michael Hansen om hans forventninger til opgøret:
På fredag gælder det Hillerød på Monjasa Park. Hvad forventer du dig af kampen?
”Vi er glade for at være hjemme på eget stadion igen. Vi fik ikke den start vi ønskede på hjemmebane, så derfor skal vi have en revanche. Vi skal i gang på en hjemmebane, der skal hjælpe os godt på vej, men samtidig har vi respekt for Hillerød. I sidste sæson tabte vi 2 og vandt 2 imod dem. De er et hold der gerne vil spille fodbold og de kommer til at have noget boldbesiddelse på vores bane. Så vi skal beskytte os godt, og sørge for at deres offensiv ikke kommer til at fungere, men samtidig skal vi også trykke på. Nu har vi lige haft 2 svære udekampe, hvor vi har været “underdog” og nu bliver det en lige kamp igen. En kamp hvor begge hold gerne vil have sæsonen i gang med nogle point. Den kan sammenlignes lidt med vores møde i sidste sæson i runde 5. Denne gang er det runde 4, og vi skal sørge for at det er os der får det bedste resultat.”
I sidste sæson slutter i godt af på hjemmebane, med en 4-0 sejr mod netop Hillerød. Er det en kamp, der er blevet bragt op i de seneste dage?
”Ja, men der er også blevet taget noget andet vi har oplevet mod Hillerød op, hvor det ikke har været lige så godt. Men det her er mere en ny start. Der er nogle nye spillere. Også på deres hold. Og selvom at stilen måske er den samme, så skal de også lige have fundet ind i det. Specielt i deres offensiv. Det samme gælder egentlig for os. Vi har en base på plads, men også nogle nye spillere, der lige skal finde ind i det. Vi er på hjemmebane igen, og skal ud og trykke til den. Men vi skal have respekt for modstanderen og forsvare os ordentligt. Det har været fokus i denne uge, og det bliver også fokus på fredag.”