Anders Holvad rundede et skarpt hjørne på hjemmebane mod Fremad Amager, hvor han spillede sin kamp nr. 150 for FC Fredericia. Vi har taget en snak med Holvad om skiftet tilbage til FC Fredericia og forventningerne til slutspillet.

I vinduet inden forårssæsonen flytter du hjem til Danmark igen, hvordan kan det være?

  • Min kone er gravid og var blevet syg af det, ikke noget alvorligt men nok til vi ikke havde lyst til at tage til Færøerne.

Du valgte at fortsætte din karriere i FC Fredericia. Hvorfor kommer man tilbage hertil?

  • Jeg kom hjem og manglede et sted at spille igen. Jeg havde et stort ønske om at komme tilbage FC Fredericia og de var heldigvis interesseret i at få mig tilbage, så det er jeg glad for kunne lykkes.

I kampen mod Fremad Amager spiller du din kamp nr. 150 for klubben, hvad betyder det?

  • Jamen jeg er da stolt af at have spillet 150 kampe for FC Fredericia. Det er en klub som jeg er blevet rigtig glad for, så det betyder meget for mig!

Du har personligt været lidt plaget af skader, hvad er status på dig?

  • Jeg har faktisk ikke været skadet i et over et år, så jeg er virkelig træt af jeg blev skadet lige da jeg kom. Men jeg er ved at være klar igen nu, så det er fedt.

Vi går ind i et spændende slutspil nu, hvad forventer du af holdet og dig selv?

  • Jeg har store forventninger til at vi fortsætter vores opadgående formkurve og bevarer den gode stemning i truppen der er. Så tror jeg på, at vi overlever. Personlig har jeg ikke andre mål end overlevelse for klubben. Jeg vil hjælpe alt det jeg kan både på og udenfor banen.