Onsdag aften bød for FC Fredericias vedkommende på et skuffende 3-1 nederlag til den nærmest konkurrent i NordicBet Ligaen, Hvidovre IF. Efter opgøret har vi taget en snak med cheftræneren om kampen.
“Jeg synes vi taber fortjent, selvom vi får spillet noget god fodbold igennem banen. Vores afslutninger og skarphed var ikke godt nok” siger cheftræneren.
Et nederlag i kampen mod Hvidovre betyder, at chancerne for oprykning endegyldigt er løbet ud i sandet. Michael Hansen understreger dog, at kampene trods alt ikke er ligegyldige
“Nu handler det for os om at vi godt kan bruge kampene til noget frem mod den nye sæson. Og for mig handler det også om at vi skal give os selv en god oplevelse på hjemmebane” afslutter cheftræneren.
Se hele interviewet i videoen herunder.
Michael Hansen præsenteres i samarbejde med ADP.