FC Fredericia har solgt den 24-årige angriber Samson Iyede til Superliga oprykkerne fra AC Horsens.
Samon Iyede kom til FC Fredericia i januar 2021, hvor FC Fredericia hentede ham i Fremad Amager, og han havde på nuværende tidspunkt et år tilbage på sin kontrakt i FC Fredericia.
”Da Sammy kom til os sidste år, var planen for begge parter, at vi skulle arbejde hen mod et salg i dette vindue. Det er lykkes, og vi er tilfredse med igen at have solgt en spiller til en højere hylde”, siger Stig Pedersen, Direktør i FC Fredericia.
Siden sin ankomst til FC Fredericia er det blevet til 51 kampe i den røde trøje, hvor han har lavet 10 mål og otte assist.
FC Fredericia ønsker Samson Iyede al muligt held og lykke i Superligaen hos AC Horsens.