I sommers lavede FC Fredericia en 2-årig aftale med den 24-årige midtbanespiller Nicklas Røjkjær. Nicklas er kommet til FC Fredericia fra Silkeborg IF, men har også en fortid hos Esbjerg fB og Viborg FF, hvor han i en tidlig alder har samlet sig en hel del erfaring som fodboldspiller. NordicBet har taget en snak med Nicklas omkring FC Fredericia, og hvorfor han valgte at skifte til klubben.
’’Jamen det er måden de spiller og så måden som truppen og klubben er bygget op på og det er at man kommer hertil for at udvikle sig og det er egentlig det jeg har brug for nu og det er at få en masse spilletid så jeg kan tage nye step da det har været for meget nedadgående og ikke så meget spilletid de sidste par år. Så jeg har brug for spilletid’’ udtaler Nicklas Røjkjær om sit skifte til FC Fredericia.
Udsigten til mere spilletid samt gode udviklingsmuligheder har været en stor del af Nicklas Røjkjærs beslutning om at skifte til FC Fredericia. Samtidig har Nicklas Røjkjær lagt stor vægt på spillestilen i klubben som har været med til at overbevise ham om at det er den rigtige beslutning han har taget med sit skifte til FC Fredericia.
’’Ja, jeg kiggede selvfølgelig på spillestilen og kiggede på om der var en træner der ville mig og kiggede på om der var mulighed for, at få spilletid. Men det er da klart at spillestilen tiltrækker da en og det var også det jeg kiggede på’’ udtaler Nicklas Røjkjær om spillestilen i FC Fredericia og fortsætter:
’’Ja, men det kigger man vel meget på og så kigger man vel på hvad hylde man er endt på og lige nu er min hylde 1. division. Lige nu har jeg ikke været god nok til at spille mig på de steder jeg har været i Superligaen, så jo man kigger da på det og så kigger man på hvor ens niveau det er og det er her mit niveau er lige nu’’ udtaler Nicklas Røjkjær.
I forhold til Nicklas Røjkjærs ambitioner og forventninger til den igangværende sæson i NordicBet Ligaen, ser han gode muligheder for holdet men også for hans egne præstationer.
’’Jeg syntes at vi har et stort potentiale. Vi har rigtig mange unge og det kan godt være et problem men jeg ser det også som en styrke at der er mange der kommer her for at blive bedre og udvikle sig og stræbe efter at nå det næste niveau og jeg ser rigtig meget udviklingspotentiale i rigtig mange, så umiddelbart ser jeg rigtig positivt på det’’ udtaler Nicklas Røjkjær om holdet. Omkring hans egne præstationer i kampene og til træning fortsætter han:
’’Jeg føler ikke at der er pres fra klubbens side af, men der er jo selvfølgelig altid et pres fra en selv at man gerne vil præstere og det er klart at jeg har høje forventninger til at jeg kan gå ind og bidrage og være en af de bærende kræfter og bidrage med mål og assist og tage ansvar’’.
’’Succes for mig er jo, at jeg får spillet en masse og kan se at jeg er blevet bedre på sidste dagen når jeg går ud herfra end jeg var på førstedagen jeg mødte ind og så er det jo forhåbentlig at jeg har bidraget med en masse til at vi er blevet bedre som hold og at klubben måske er blevet løftet lidt’’.
Se hele interviewet her