Næstved Boldklub er en fodboldklub med base i den sydsjællandske by, Næstved. Klubben blev stiftet den 1. oktober 1996, som professionel overbygning af moderklubben Næstved Idræts Forening.
Næstved Boldklub har deres daglige base på Næstved Stadion. Her har man plads til 10.000 tilskuere, hvoraf 2.181 af disse er overdækkede siddepladser. På Næstved Stadion har man en tilskuerrekord på hele 20.315 tilskuere – denne blev sat den 16. november 1980 til en kamp mod KB.
Trods Næstved BK’s status i denne sæson som oprykkere fra 2. division, skal man ikke tage fejl af deres historie – de har nemlig en sjat sølvtøj at prale af. I 1980 og 1988 placerede Næstved Boldklub sig nemlig som nr. 2 i landets bedste fodboldrække, og har dermed to sølvmedaljer. Derudover har de også fire bronzemedaljer.
Forud for sæsonstart har Næstved Boldklub haft et par udskiftninger i truppen – de ser ud som følger:
IND:
Souheib Dhaflaoui
Tarik Ibrahimagic
Jonathan Khemdee
UD:
Ahmed Hassan
Jóannes Danielsen