Boldklubben Fremad Amager (også kaldet Fremad Amager, Fremad A. eller blot FA) er en dansk fodboldklub på Amager, der blev stiftet i 1910. Klubbens førstehold spiller i 1. division, mens andetholdet spiller i Serie 1 under DBU København. Fremad Amager rykkede op i divisionsregi i 1929 og kom i den bedste række få år efter. Klubben træner og spiller i Sundby Idrætspark hvor der er plads til 7.200 tilskuere hvoraf 2.500 er siddepladser.

Klubbens historie er fyldt med store højdepunkter og dybe nedture, præcis som det nu er i fodboldens verden, men hvor en ukuelig optimisme altid har bragt klubben tilbage på rette spor.

Bedst symboliseret ved klubbens største nedtur, da Fremad Amager som en del af FC Amager for tredje gang i historien blev begæret konkurs tilbage i 2009, og førsteholdet blev tvangsnedrykket fra 1. division til Københavnerserien.

I 2010 kunne klubben fejre 100-års jubilæum med en oprykning til Danmarksserien. Året efter var der igen divisionsbold i Sundby Idrætspark.

Efter et par sæsoner i toppen af 2. division kunne oprykningen til 1. division fejres i 2016, blot syv år efter tvangsnedrykningen til Københavnerserien, og Fremad Amager har siden etableret sig som et solidt hold i landets næstbedste række med ambitioner om oprykning til Superligaen.

Klubben igennem tiden deltaget i flere pokalfinaler, og i 1953 kunne klubbens bedste hold fejre en triumf i pokalturneringen med en finalesejr over KB.

Tre år tidligere var det tilmed blevet til deltagelse i klubbens tredje pokalfinale, der dog blev tabt 0-2 mod Vejle, men det sendte Fremad Amager på klubbens eneste europæiske eventyr i Europa Cup’en, hvor det efter to uafgjort kampe mod albanske Besa blev til en hurtig exit, men Fremad Amager er stadig ubesejret i europæisk sammenhæng.

Fremad Amager har tidligere haft flere store profiler på holdkortet som Ivan Nielsen, Søren Lerby og Frank Arnesen.

Til sæsonen 2022/2023 af NordicBet Ligaen har der været følgende udskiftninger i Fremad Amagers trup:

Ind:

Mikkel Lejbowicz

Pierre Kanstrup

Christoffer Boateng

Paolo Medina   

Emmanuel Toku

Ud:

Marcus Mlynikowski

Emil Staugaard