I samarbejde med ElboBladet har vi udgivet FC Fredericia Magasinet, hvor flere af klubbens aktører medvirker. Her er det cheftræneren Michael Hansen, der taler om glæden og sorgen ved trænergerningen, og hvad han forventer af den kommende sæson.

Nuværende cheftræner for FC Fredericia, Michael Hansen, har altid haft en stærk tilknytning til fodbold. I 2020 kom han til FC Fredericia fra Silkeborg IF, hvor han havde stillingen som ”Head of coaching”.

Michael har stor erfaring med hvervet som cheftræner, og har et indgående kendskab til dansk fodbold, hvor han senest førte Silkeborg IF op i Superligaen. Foruden Silkeborg IF, tæller Michael Hansens CV også cheftrænerroller hos FC Vestsjælland og Skive IK. Som aktiv fodboldspiller repræsenterede han flere superligahold som eksempelvis FC Midtjylland, OB, Esbjerg fB og så mange år i Silkeborg IF.

Han kom til FC Fredericia, da han kunne mærke, at han ikke var færdig med adrenalinsuset, som man får fra trænerbænken. For ham er det blevet en livsstil at være med til at udvikle talenter, sætte startopstillinger og opnå sportslige resultater. Han beskriver trænerjobbet som udfordrende i den forstand, at man både elsker og hader, når det er stolpe ud. Man besidder et arbejde, der er dynamisk og intenst, hvilket kræver at abstrahere i både mod- og medgang.
Derfor ligger der ifølge ham også en vigtig opgave i at huske som person at koble fra og lave noget andet end fodbold, selvom det er svært ikke at tage arbejdsopgaverne med hjem.

Her sætter den 49-årige cheftræner pris på at bruge fritiden med familien, hvor han har fire drenge. Derudover har han en omgangskreds, som ikke umiddelbart følger med i fodbold, og dermed får han andre perspektiver og fortællinger, som ikke er præget af en konkurrence- og præstationskultur. Det er ifølge hovedpersonen selv befriende, men han lægger ikke skjul på, at fodbold fylder store dele af hans liv.

Buddet fra FC Fredericia kom også på et perfekt tidspunkt, da han fik blod på tanden igen til at være cheftræner. Michael praktiserer nemlig en tilgang, hvor han vil få det bedste frem i hver enkelt spiller samt holdet som helhed. Herudover savnede han momenterne fra en fodboldkamp, hvor tingene er planlagt til mindste detalje, som så brydes af en aktion i kampens hede.
”Nogle gange planlægger du en måde at spille på, som på et minut kan blive ødelagt af en skade eller en udvisning. Derfor holder jeg af som træner, at der hele tiden opstår nye nuancer i løbet af kampene. Man skal konstant omstille sig, og derfor indeholder fodbolden en umiddelbarhed, som er svær at finde i andre brancher”, fortæller Michael.

Hans trænerfilosofi er derfor også bygget af en stor tillid til spillerne og det at give dem muligheden for at udfolde sig selv. Derfor beskriver han sig selv som en cheftræner, der er både optimistisk og glad, men han går også op i at være seriøs og detaljeorienteret.
Han sætter stor værdi i, at spillerne viser et godt flow i deres træninger og kampe, da det styrker både holdets morale og konkurrence. Det var derfor ikke svært for Michael, der oprindeligt kommer fra Falster, at takke ja tak til cheftrænerjobbet i FC Fredericia, da hans grundtanker matchede med klubbens idéer, om hvordan fodbold skal spilles.

”Spillerne har hurtigt taget mine idéer til sig. De lytter og er nysgerrige, og vi har en enighed omkring, hvordan vores udtryk skal være. Vi vil gerne spille så meget med bolden som muligt, og derfor forsøger vi at have en offensiv tilgang på banen”, siger Michael.

Derudover lægger han vægt på, at det ikke kun er spillerne, der skulle omstille sig til den nye træner, da omstillingen har været gensidig. Her skulle cheftræneren tilpasse træningsvolumen og intensitetsniveauet til truppen, hvilket også har lært ham noget om sig selv, og den trup, han træner. Han mener, at alle i klubben skal udvikle os som enhed, og derfor bruger han meget tid på den enkelte spiller for at drøfte, hvad vedkommende kan gøre bedre.
”Jeg kan ikke uden spilleren, og derfor går jeg lige så meget individuelt til værks som kollektivt. Jeg kan godt lide individualister, men ikke egoister, så spilleren skal også være villig til at gøre en ihærdig indsats for at gennemgå en fodboldmæssig udvikling”, fortæller Michael.

Derfor er næste sæsons ambitioner at komme i top seks igen og gøre skellet mellem fæstningsholdet og de resterende tophold mindre. Lige nu er truppen i en etableringsfase, hvor holdet skal rykke sig og nærme sig toppen. Det kræver, at konkurrencen øges, da han er overbevist om, at top seks-kampen kommer til at være lige så svær som i den foregående sæson. Her kaster han også et hurtigt og realistisk blik på det netop overstået slutspil, som han husker for at være udfordrende men også lærerigt, da der har været skadesproblemer og flere underpræstationer, som har kostet point. På den anden side har holdet ifølge ham vist et niveau i flere kampe, som viser, at mandskabet er på rette spor.
”Det handler om, at vi skaber et godt og stærkt miljø i truppen, da holdets kultur skabes ud fra den måde, vi omgås hinanden på. Vi skal skabe en balance, hvor alle tager ansvar for udviklingen, mens der også skal være plads til den personlige udfoldelse. Jeg ser derfor frem til den kommende sæson, hvor vi skal fortsætte vores rejse”, slutter Michael.