På papiret lignede kampen mod Hvidovre IF, at det skulle blive en tæt én af slagsens. Begge hold lå med syv point efter tre kampe og var kommet godt fra start.

Kampens første halvleg var meget chancefattig. Det blev ikke til andet end angreb, der var lige ved bringe chancer med sig. Men det holdt sig til lette bank på døren i de første 45 minutter.

I anden halvleg skulle der ske noget. Cheftræner Michael Hansen foretog to udskiftninger fra anden halvleg start. Det betød også, at der blev lidt kortere mellem angrebene, og efter 66 minutter kulminerede presset i, at vi kunne bringe os foran på mål af Samson Iyede, som kom op på sit fjerde sæsonmål.

Kort tid efter var det tæt på, at han kunne score sit femte. Anders Holvad erobrede bolden tæt på modstanderens felt og spillede Iyede fri foran mål. Han prøvede lobbet, men målmanden fik en handske på bolden. Den faldt dog ned til Samson igen. Denne gang forsøgte han med kraft, men der stod en forsvarsspiller på linjen, som kunne blokere skuddet.

Hvidovre bed også fra sig. De så farlige ud på standardsituationer, og der var flere gange, hvor det var lige ved og næsten. Men vi stod godt imod, og vi kunne holde føringen hjem. Det betyder, at vi er på en aktuel andenplads i dette års NordicBet Liga.

Du kan se et interview med Michael Hansen, hvor han kommenterer på opgøret, lige her: