Om 7 dage starter den nye sæson i NordicBet Ligaen – Vi glæder os helt vildt til at komme i gang igen!

Dog er vi stadig underlagt at følge corona restriktioner i forhold til tilskuere, som heldigvis er blevet lempet siden sidste sæson.

Du kan her danne dig et overblik over de vigtigste regler for afvikling af kampe på Monjasa Park i NordicBet Ligaen!

  • Der kan ikke betales med kontanter på Monjasa Park.
  • Du skal ikke længere bære mundbind.
  • Alle tilskuere skal medbring Coronapas (og ID) eller dokumentation for fritagelse af Coronapas. D. 1 august ophører krav om Coronapas for arrangementer med mindre end 2.000 tilskuere.
  • Det er et myndighedskrav, at følgende kontaktoplysninger på hver enkelt tilskuer registreres med henblik på senere smitteopsporing; Navn, telefonnummer og plads. Dette ophører 1. september.
  • Til den første kamp i mod Hobro IK må der være 1.000 tilskuere i hver sektion. Krav om sektionering ophører 1. august.
  • Hver tilskuer skal tildeles sit eget specifikke sæde. Tilskuere skal i væsentlighed sidde ned. Ophører 1. september.
  • Afstandskrav på 1 sæde mellem hver tilskuere. Ophører 1. august.
  • Udebanefans er igen tilladt fra 1. august, hvis at den arrangerende klub i praksis kan håndtere dette ud fra ovenstående retningslinjer. Retningslinjer for udebanefans ophører 1. september.