Vi har i dag hentet Oliver Olsen på en 1-årig lejeaftale fra FC Midtjylland, så han tiltræder truppen med det samme og indgår i forberedelserne til udekampen mod Nykøbing FC på søndag.

Oliver Olsen er 20 år gammel. Han kom til FC Midtjylland fra Esbjerg fB i 2018, hvor han siden har spillet U19-fodbold for mandskabet fra Herning, indtil han i den seneste sæson blev rykket op i førsteholdstruppen.

Direktør Stig Pedersen siger:

– Vi er rigtig glade for, at aftalen er faldet på plads. Han kan dække både højre back, højre kant og kan også spille midterforsvar. Vi får her en endnu en spiller med højt niveau fra FC Midtjylland, og Oliver passer perfekt ind i vores trup.

Oliver fik Superliga-debut allerede som 18-årig for FC Midtjyllands førstehold i en december-kamp mod AC Horsens.

Han får nummer 12 i FC Fredericia.