Det endte 1-1 mellem FC Fredericia og Hobro IK, og dermed var det ikke så udslagsgivende for tabellen. Begge hold ligger derfor ikke godt, hvis man ser på top seks placeringerne. Vi snakkede med Michael Hansen efter kampen for at få reaktioner og tanker på opgøret samt den nuværende stilling i 1.division.

”Det ene point var rigtigt godt for os, selvom det ikke rykker rimelig meget lige nu og her. Men oppe i hovedet er det dejligt efter et par nederlag i træk. Jeg synes, vi giver den gas i dag, selvom vi ikke lykkedes med alle vores aktioner.”, siger Michael.

Han er især tilfreds med energien, strukturen og viljen til at løfte hinanden i fællesskab. Han havde selvfølgelig foretrukket sejren, men et point kan også godt bruges, nu når holdet har været svækket resultatmæssigt i de seneste uger.
”Er det nok, eller er det ikke nok? Jamen det ved jeg ikke, men vi kunne også have tabt i dag, men jeg synes, vi prøver at gribe kampen an, som vi vil. Jeg er virkelig glad for vores udtryk og måde at vise os frem på’’, uddyber cheftræneren.

Herudover vil cheftræneren heller ikke fokusere meget på den nuværende stilling og manglende skarphed foran målet, da han i dag så mange gode takter fra holdet. Indholdet var acceptabelt og i fremdrift, hvilket han er tilfreds med.
”Jeg er fortrøstningsfuld, om vi når top seks eller ej. Men lige nu ved jeg det ikke. Jeg kan se, vi er i den rette retning, og vi slutter kampen godt. Vores indskiftninger gør vores hold bedre, og sådan nogle ting gør bare, at tingene kan vende.”, udtaler Michael Hansen.

Cheftræneren kommer afslutningsvis ind på, hvad han bedst kunne lide ved det offensive spil i dag, mens der udsendes ros til holdets defensiv, som i store dele af kampen stod godt og organiseret. Se det hele her: