På lørdag spiller FC Fredericia første træningskamp, hvor modstanderen er Middelfart. Det er første gang i det nye år, hvor spillet afvikles med en modstander på, hvilket glæder cheftræneren:
”Efter sådan en 14-15 dage på træningsbanen, hvilket er super godt, så glæder jeg mig til at komme på den store bane. Vi render rundt og træner i små områder, hvor vi kun enkelte gange kan finde det store banespil frem. Så det bliver dejligt at blive målt ude på den store bane.”, siger Michael Hansen.

Der er de seneste uger arbejdet med konditionen samt genfinde spillerytmen. Dog giver 11 mod 11 spil mulighed for at se modstanderen an, hvor de taktiske aspekter spiller en større rolle sammenlignet med på træningsbanen. Derfor kan et træningsopgør give en nuværende status af, hvor truppen er henne:
”Træningskampen er lige så meget for at se, hvor langt vi er, og hvor vi mangler. (…) Specielt i den første træningskamp kommer vi til at kigge lidt på det hele, mens vi i de andre kampe skal kigge på nogle specifikke ting.”, uddyber cheftræneren.

Derudover kommer FC Fredericia til at spille yderligere tre kampe efter mødet med Middelfart. Her er formålet med opgørene at have en modstander at forholde sig til. Samtidig er det også vigtigt at bruge pladsen på den store bane til at implementere spillet fra træningsbanen og få gang i konkurrencegenet:

”(…) Selvfølgelig er der det med at konkurrere, som vi også skal. Der er tre uger til første træningskamp, så det er lige med at få en smule ud af det, uden at det skal være det væsentlige i den første kamp”, slutter Michael af med.

Du kan se hele interviewet lige her: