Der var ikke meget positivt at tage med hjem fra gårsdagens opgør mod topholdet i 1.division, Viborg VFF. Det endte med et nederlag til FC Fredericia på 4-0, og her var det tydeligt, at hele holdet havde en kollektiv off-day. Vi tog en snak med cheftræner, Michael Hansen, efter kampen for at få nogle tanker omkring, hvad der gik galt, og hvordan holdet skal samle hinanden op efter sådan et slag.

Det var individuelle fejl, der var med til at gøre udslaget. Derudover scorede Viborg tre mål efter standardsituationer, som har været deres store force i 20/21-sæsonen. Hjemmeholdet var også gode til at udnytte fredericianernes fejl:
”Viborg udnytter vores fejl flot og har også nogle store muligheder i 2.halvleg til at gøre føringen endnu større. Alt i alt er det en kamp, som holdet ikke kan bruge så meget, men vi skal have fat i de individuelle ting”, udtaler Michael.

FC Fredericia havde i hele kampen problemer med at få spillet i gang, og dermed blev det til få gode takter offensivt. Det gjorde det heller ikke bedre, at holdet traf mange forkerte beslutninger, hvilket var alt fra at drible, aflevere og sparke:
”Deres sammenhængende pres var fint, hvor vi ikke var så afklaret omkring det. Vores sparketeknik var på lav plan, og beslutningerne med bolden var også dårlige”, siger cheftræneren.

Derudover kommer han ind på, hvordan den næste uges tid skal bruges til, før det går løs mod Esbjerg i næste weekend. Se hele interviewet: