Nykøbing FC er tilbage i den næstbedste danske række, efter de var en tur nede i 2. division i den seneste sæson. De havde ellers været i NordicBet Ligaen i fire sæsoner i streg, før de rykkede ned i 19/20-sæsonen.

Nykøbing FC er en fusionering af klubberne B1901 og B1921. Klubben laver et stort ungdomsarbejde og har også sendt spillere som Esben Hansen, Anders Due og Kim Christensen videre i deres fodboldkarriere.

Fun fact: Vores egen cheftræner, Michael Hansen, er født i Nykøbing.

Nykøbing vandt 2. division forholdsvist suverænt, og de er altså et hold, der ikke kommer helt uvant til 1. division. Deres opstart startede også med en 2-3-sejr over Lyngby BK i første træningskamp, hvorefter de blev slået med 3-0 af HB Køge.

Første turneringskamp var mod Lyngby, hvor de på hjemmebane måtte se sig slået i de allersidste minutter, da udeholdets Rasmus Pedersen bragte Lyngby foran i overtiden.

Nykøbing FC har foretaget følgende transfers:

IND:

Mathias Johannsen

Simon Madsen

Morten Bank

Elias Gartig

Ljuti Valon

UD:

Simon Schultz Christensen

Markus Edvardsen

Søren Christensen

Chris Thorsheim

Hos søndagens hjemmehold kan man fremhæve deres tårnhøje angriber, Mathias Kristensen. Han er med sine 201 cm altid en trussel i feltet, og også en der har scoret mange mål for Nykøbing.

Kampen spilles på Lollands Bank Park søndag d. 1. august klokken 15.00.