I eftermiddags fik FC Fredericia-mandskabet stoppet forbandelsen i slutspillet med dårlige resultater, hvor det blev til en sejr på 2-0. En af målscorerne, Kristian Kirkegaard, var klar til en lille snak efter opgøret om holdets præstation, og hvilken betydning, sejren har for holdets selvtillid.
Han oplevede opgøret til at foregå på Fredericias præmisser, og derfor var han ikke i tvivl om, at holdet nok skulle høste point fra en tempofuld affære.
”Vi løber rundt derinde med en god følelse, og jeg synes, at vi er farlige det meste af kampen. Jeg har en god fornemmelse af, at der ikke skal meget til. At vi så går op og laver en, eller vi lavede faktisk to.”, siger kantspilleren.
Herudover er det point, som er med til at rykke på selvforståelsen og øge selvtillidskontoen efter en hård start i slutspillet. Derfor ser Kirkegaard sejren som et vigtigt boost for de kommende opgaver:
”Det er altid fantastisk at sætte tre point på kontoen specielt efter to hårde kampe. Der har vi ikke fået resultatet med, og så kommer den her sæson ovenpå en god præstation, hvilket er værd at tage med.”, udtrykker en glad Kristian, som også kom på måltavlen.

Det var et mål, som han er stolt af, og han erkender også, at mulighederne var nok til at prikke bolden over kassen flere gange. Se hele interviewet her, hvor han også kigger frem mod næste opgave, hvor HB Køge venter: