Der tages hul på slutspillet fra FC Fredericia mandag eftermiddag, hvor ligaens nummer tre, Esbjerg fB, kommer på besøg. Her skal der duelleres i 23.spillerunde, som er startskuddet til spændende og udfordrende kampe mellem top seks-mandskaberne. Det endte dramatisk sidste kamp, da de to hold tørnede sammen. Her var der en kontroversiel episode, som var afgørende for slutforløbet i opgøret, hvilket du kan læse om i kampprogrammet. Ydermere er der også en lille artikel med spilleren, som var involveret i denne episode. Det er netop Leonel Montano, der i vinters kom på en lejeaftale fra Vejle Boldklub. Du kan læse om hans første tid i klubben, og hvilke ambitioner, han har for slutspillet.

Selvom der ikke er adgang for tilskuere, så kan du streame kampen på Viaplay klokken 14. Men du kan starte med at varme op til kampen ved at læse kampprogrammet.

Her er linket, god fornøjelse.

http://www.issuu.com/e-sider/docs/fcfredericia_21p4_7413b?mode=embed