FC Fredericia tog søndag eftermiddag imod gæsterne fra Esbjerg, som ligger nummer to i rækken. Det var en kamp, hvor begge hold havde brug for en sejr efter sidste uge, der ikke bød på sejre til nogen af mandskaberne. Hjemmeholdets forbandelse af skader fortsatte senest i opvarmningen, da Erik Nissen grundet små problemer udgik til fordel for Andreas Oggesen. Dette betød taktiske ændringer for hjemmeholdet, hvor anføreren, Christian Ege, skulle ned og vikariere i midterforsvaret. Kampen endte 1-0 til udeholdet efter mål af Kjartan Finnbogason.

Udeholdet satte sig på spillet fra dommerens første fløjt og forsøgte med en masse kombinationer og indlæg at true FC Fredericias forsvar, som flere gange resulterede i hjørnespark. Hjemmeholdet var tydeligvis indstillet på at satse efter omstillinger, da Esbjerg viste sig at være et stærkt boldbesiddende hold i kampens indledende fase. Esbjerg kommer også frem til en scoring efter hjørnespark efter 11 minutters spil, men heldigvis for fredericianerne bliver målet annulleret på grund af offside.

Efterfølgende kom hjemmeholdet bedre med, hvilket resulterede i en god hovedstødsmulighed til Leonel Montano dog uden at være helt farlig. Kampen svinger frem og tilbage, og det er en kamp, som gavner udeholdet mest, da de dominerer duellerne på midten. Derudover får de skrabet en masse frispark til sig, hvor Kjartan Finnbogason er tæt på at gøre det til 1-0 efter 27 minutters spil. Fredericia forsøger flere gange i første halvleg at svare tilbage ved at søge Samson Iyede i dybden, dog flyder angrebsspillet ikke for hjemmeholdet. Det er dog kendetegnet for begge hold, at de ikke formår at være helt farlige i tredjedel af kampen. Det er også noget, der strækker sig i resten af halvlegen, som er præget af en masse frispark og dueller.

2.halvleg starter med en stor FC Fredericia-chance, hvor Leonel Montano er tæt på at gøre det til 1-0 med et godt skud, som desværre ryger over målet. Derefter sætter udeholdet sig på spillet igen, og dermed fortsætter kampbilledet fra foregående halvleg. FC Fredericia foretager en dobbeltudskiftning, hvilket medfører mere boldbesiddelse til hjemmeholdet. Men ingen af holdene kommer frem til den store målchance efter en times spil, og målmændene har derfor ikke det store at lave.

Spillet foregår meget på Esbjergs præmisser, da de vinder duellerne på midten og ser farligst ud på standardsituationerne. FC Fredericia fortsætter med at køre kontramuligheder, dog mangler slutproduktet. Det kan man til gengæld ikke sige om Esbjerg, der scorer til 1-0 af et flot hovedstødsmål af Kjartan Finnbogason efter 72 minutter. FC Fredericia forsøger med et modsvar via et mere offensivt udtryk, hvor kæderne er skubbet længere frem på banen. Det var ved at give pote efter et godt samspil i det 79.minut, dog mangler det sidste foran målet for fredericianerne. FC Fredericia får også tildelt et straffe i slutminutterne, men Leonel Montano misser efter omspark. Derudover fortsætter marginalerne med at gå mod hjemmeholdet, og Esbjerg fortsætter i slutfasen med at trække tempoet ud af spillet. Kampen ender derfor også 1-0 til udeholdet.

FC Fredericia skal rejse sig mod Helsingør på fredag, som er stor konkurrent til at overtage 4.pladsen fra fredericianerne. Det bliver derfor et vigtigt opgør for begge mandskaber i kampen om at kæmpe med i oprykningsspillet.

Startopstilling:

Målmand: Alexander Nybo

Forsvar: Nicolaj Ritter – Christian Ege Nielsen– Tobias Anker – Mikkel Knudsen

Midtbane: Raphael Oneydika Nwadike – Andreas Oggesen (´56 Mathias Gertsen) – Alexander Jensen – Leonel Montano – Kristian Kirkegaard (´56 Christian Tue)

Angreb: Samson Iyede

Bænken: Tobias Bargisen, Mikkel Basse, Erik Nissen, Christian Tue Jensen (´56 Kristian Kirkegaard), Mathias Johannsen, Mathias Gertsen (´56 Andreas Oggesen)