FC Fredericia har indgået en to-årig aftale med den talentfulde, Valance Nambishi, som skifter fra Silkeborg IF. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2021 og gælder til 30.juni 2023, og dermed tilslutter han sig truppen efter 20/21 sæsonen. Den 23-årige midtbanespiller, som har superliga-kampe på cv’et, har tidligere spillet under Michael Hansen, og i denne forbindelse har cheftræneren sat nogle ord på skiftet:

”Han er taget ind for at øge vores konkurrence, og vi vil gerne have en stærkere trup. Det kan han bidrage med, da han har nogle fysiske- og erobringskompetencer, som kan gavne os. Han har en force i at vores kreative spillere kan være mere frie, hvor han med sit høje atletiske niveau kan tilbyde både offensive og defensive kvaliteter. Derfor kan han også tilgå begge backs-positionerne uden problemer, hvilket kan give flere muligheder.”, siger Michael.

Den zambiske spiller, der kom til Danmark i 2004, har fået sin fodboldopvækst i Silkeborg. Her brød han igennem allerede som 20-årig. Derudover er han noteret for syv kampe i den nuværende sæson for Silkeborg-mandskabet. Michael Hansen glæder sig derfor til at byde ham velkommen i et nyt miljø med mulighed for mere spilletid:

”Det glæder mig at få ham ind, hvor han i vores miljø kan udvikle sig i fællesskab med holdet. Han kommer ind i et miljø, hvor der er mulighed for at flere minutter på benene, nu hvor det ikke er blevet til meget spilletid i hans seneste tid hos Silkeborg. Han skal derfor også prøve noget nyt, nu hvor store dele af hans fodboldtid har være2t i den samme klub.”, uddyber cheftræneren.  

Det er ikke kun cheftræneren, der glæder sig over skiftet. Direktør, Stig Pedersen, er også glad for spillerens ankomst til sommer og ser frem til at byde ham velkommen i klubben.

Foto: Silkeborg IF