FC Fredericia har lavet en aftale med den 24-årige offensive spiller Mathias Kristensen, som tiltræder på en aftale der løber frem til sommeren 2023.

Mathias kommer fra Esbjerg fb, hvor han har spillet hele sin karriere, hvor det i alt blev til 122 kampe, 26 mål og 17 assist.

Mathias har spillet kampe for Esbjerg både i Superligaen og Europæiske kvalifikationskampe, og i sidste sæson blev det til 23 kampe, fire mål og fire assist.

”I Mathias får vi en offensiv spiller med mange kvaliteter, som kan dække flere positioner. Mathias er arbejdsom og disciplineret i hans spil, og trods hans unge alder så kommer han med stor erfaring fra en højere hylde”, siger Cheftræner, Michael Hansen.