Michael Hansen og resten af truppen er tilbage fra en landskampspause, som man jo kan bruge meget forskelligt. For os blev den denne gang brugt til at lade batterierne op:

– Ja altså man tager jo en vurdering af, hvor ens trup står, og den tager man selvfølgelig et par uger før for lige at mærke efter, hvad jeg synes en landskampspause skal bruges på. Vi har haft en rigtig god første tid, og truppen er begyndt at tage form. I starten vidste vi ikke helt, hvor vi stod, og vi har spillet mange kampe på kort tid, så jeg vurderede, at det var det her mentale break, der var bedste for truppen, siger cheftræneren og fortsætter:

– Det var rart af have nogle dage, hvor vi ikke skulle møde ind. Hverken mentalt eller fysisk. Vi brugte nogle af dagene på lige at passe på vores krop, så vi kunne være klar til den spændende periode, der følger.

Der er yderligere to landskampspauser på programmet inden årsskiftet, og her kommer Hansen og spillerne højst sandsynligt til at bruge pausen anderledes:

– I fremtiden vil vi benytte landskampspauserne anderledes. Man kan også bruge dem på at bygge noget fysisk på eller spille en træningskamp, men den her gang benyttede vi os altså af muligheden for at have nogle dage i træk, hvor man mødte ind.

Nu er vi tilbage, og i weekenden spiller vi mod AC Horsens. Et hold som vi tabte en træningskamp til i optakten til sæsonen:

– Vi har lært meget siden vores træningskamp mod AC Horsens, hvor de var bedre end os. Det gode ved kampe er, at hvis man kan hive en smule lærdom ud af hver kamp og være nysgerrig på et større potentiale på ens eget hold, så bliver man bedre. Og jeg synes, at det har været lige kampe stort set hele vejen igennem, og der har vi været dygtige til at lære. Det er jeg spændt på at se, om vi bevarer i den næste del her.

Kampen mod AC Horsens spilles søndag d. 12. september, og du kan følge kampen på Viaplay.