Hvidovre IF spillede sig i går aftes videre i Sydbank Pokalen, da de slog FA 2000 med 3-0 på udebane. Det betyder, at de bliver vores modstander i næste runde af turneringen.
Kampen kommer til at finde sted d. 16. oktober klokken 18.00, og det bliver hjemme på Monjasa Park.
Indtil videre har vi slået Næsby, Viborg og AB ud af pokalen, hvor Hvidovre har slået Herstedøster IC, Nørrebro FF og FA 2000 ud på deres vej til 1/8-finalerne.
Vi har allerede mødt gæsterne fra Hvidovre IF i denne sæson. Det var i NordicBet Ligaen, hvor vi vandt 1-0 på hjemmebane efter mål af Samson Iyede.