Det var top mod bund i 1. division, da FC Fredericia lørdag eftermiddag åbnede portene til Monjasa Park og opgøret mod Skive IK, hvor Andreas Oggesen bar anførerbindet for første gang fra start, da Christian Ege Nielsen havde taget plads på bænken, i en kamp hvor Fredericia med en sejr på 2-1 bibeholdte andenpladsen i rækken.

Inden kampen havde Michael Hansen sagt, at FC Fredericia skulle tage initiativet i kampen, og som sagt så gjort, for det var hjemmeholdet, der havde kuglen mest i kampens første kvarter, og det var også de rødblusede, der noterede sig for det første skud på mål, da Mikkel Knudsen sendte en kanonkugle afsted mod Marcus Bobjerg i Skive-målet, et skud som keeperen blev nødt til at sende ud til et hjørnespark.

Gæsterne fra Skive IK havde ikke bolden meget i kampens begyndelse, til gengæld stod de kompakt defensiven, og lurede hele tiden på omstillingerne, hvilket også gav gode situationer for udeholdet, blandt andet da Erik Nissen måtte blokere et skud fra Oliver Haurits helt inde i det lille målfelt efter 22 minutters spil.

Kristian Kirkegaard har længe jagtet sit første mål i sæsonen, og han skyldte velsagtens også en enkelt både mod Vendsyssel og HB Køge, men det fik han rådet bod på, han knaldede en repost op i nærmeste målhjørne efter 26 minutters spil. Kanonkasse af den vævre tekniker og dermed stod den 1-0 til FC Fredericia.

Justin Shaibu startede for anden kamp i træk og fik dermed sin hjemmebanedebut, angriberen med de ghanesiske rødder gjorde en fin figur, og lå hele tiden på lur, hvis der nu skulle dumpe en bold ned til ham. Og det var da også ham, der forsagede så meget ravage i Skive-forsvaret, at det gav en repost til Kristian Kirkegaard, og dermed ledte til føringen.

Som halvlegen skred frem, havde Skive også muligheder for at komme tilbage i kampen, men en blanding af keeper Alexander Nybo og manglende skarphed satte en stopper for det.

I sin kun anden kamp kunne Justin Shaibu fejre sin hjemmebanedebut ved at score til 2-0, da han sendte reposten fra et Oggesen-skud ind til 2-0 efter 38 minutters spil. Et rigtigt angribermål, kalder man det vist på klichésprog.

Fredericia udnyttede deres chancer på fornem vis, og kunne derfor gå til pause foran med en føring på 2-0.

Når man har scoret to mål i første halvleg, så kan man næsten lige så godt fortsætte i anden halvleg. Og Mathias Gertsen gjorde virkelig et forsøg, da han tæskede læderet henover Skive-keeper Marcus Bobjerg, og ramte overliggeren, et skud der lige så godt kunne have givet et føring på 3-0.

Men Skive ville også gerne være med, og var langt fra ude af kampen fra anden halvlegs start, hvor de med højt pres jagtede reduceringen, hvilket også gav omstillingsmuligheder til Fredericia.

Efter 59 minutters spil skiftede Michael Hansen tre spillere ind, da Christian Ege Nielsen, Alexander Jensen og Nicolaj Ritter byttede plads med Andreas Oggesen, Christian Tue Jensen og Mathias Gertsen. I samme ombæring afleverede Oggesen anførerbindet til Ege.

Med blot 12 minutter tilbage af den ordinære spilletid fik unge Raphael Onyedika sit andet gule kort i kampen, og blev sendt direkte i bad.

Efter det røde kort til Raphael Onyedika skiftede Michael Hansen Mathias “Malthe” Johannsen ind i stedet for målscorer Kristian Kirkegaard for at give holdet lidt mere defensiv tyngde.

Det lykkedes Skive at reducere til slutresultatet 2-1, da Thomas Santos i en soloaktion løb gennem Fredericia-forsvaret og lagde bolden ind bag Alexander Nybo.

Lige efter Skives scoring brugte Michael Hansen sin sidste udskiftning, da Lukas Enevoldsen erstattede Justin Shaibu.

Det gav en hektisk overtid, men hård fight sikrede til slut sejren.

Hjemme kunne derfor omsætte en kompakt kampuge til til syv point med to sejre og en uafgjort, og ligger i skrivende stund på andenpladsen i 1. division, inden de på næste lørdag skal møde Esbjerg FB ude på Blue Water Arena, hvor jagten på sejre fortsætter.


Startopstilling

Mål: Alexander Nybo

Forsvar: Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Tobias Anker – Henry “Uzo” Uzochokwu

Midtbane: Raphael Onyedika – Mathias Gertsen(Nicolaj Ritter 59′) – Andreas Oggesen(Christian Ege Nielsen 59′) – Kristian Kirkegaard – Christian Tue Jensen(Alexander Jensen 59′)

Angreb: Justin Shaibu

Bænk: Nicolaj Ritter(Mathias Gertsen 59′) – Mathias “Malthe” Johannsen – Alexander Jensen(Christian Tue Jensen 59′) – Christian Ege Nielsen(Andreas Oggesen 59′) – Lukas Enevoldsen