Søndag formiddag skal FC Fredericia-spillerne for sidste gang i sæsonen en tur til Sjælland. Det sker i sæsonens sidste udebanekamp mod FC Roskilde.

I den kamp skal FC Fredericia forsøge at få holdets tredje kamp på stribe, efter to sejre hjemme på Monjasa Park mod Næstved BK og Kolding IF. I sidstnævnte kamp blev det til comeback til Nicolaj Ritter.

“Det var dejligt at være tilbage. Jeg havde en lille skade, som vi fik bugt med, og så har jeg trænet et par gange. Så røg jeg ligsom ind i ilden, fordi der var lidt sygdom og lidt problemer. Og så gik det fint. Det var super dejligt.”

På søndag klokken 13.00 har venstrebacken så endnu en gang muligheden for at trække i FC Fredericia-trøjen, når den står på sæsonens næstsidste kamp.

“Roskilde er jo rykket ned, og det er sådan en kamp, hvor man måske godt kunne tænke, at det bliver sådan lidt sommer-agtigt. VI skal stadigvæk tænke på, at vi ikke er helt sikre på den 3.-plads. Jeg tror da, at vi kan komme ind og sætte vores spil. Så skal det nok blive en god kamp og en fin kamp at kigge på.”

Hør hele interviewet med Nicolaj Ritter i videoen herunder: