Der skulle ikke den store betænkningstid til for Mikkel Knudsen, da FC Fredericia kom på banen, og ville højrebacken tilbage til klubben

Efter 2,5 års fravær er Mikkel Knudsen tilbage i FC Fredericia, hvor højrebacken kommer til fra Viborg, der købte ham fri i vinteren 2018.

Flere positive parametre var i spil for Mikkel Knudsen i valget af FC Fredericia, og her spillede hans tidligere tid i klubben naturligvis en stor rolle.

– Jeg kender jo omgivelserne, og der er stadig mange af de samme mennesker i klubben fra sidst jeg var her, fortæller han.

Mange af holdkammeraterne er også stadig de samme fra sidst Mikkel Knudsen var klubben, og ligeledes spillede det også en rolle, at menneskerne i administrationen og organisationen fortsat er de samme.

– Det er et sted, hvor jeg føler mig tryg og godt tilpas, så jeg ved, hvad jeg går ind til, siger Mikkel Knudsen.

– Måden FC Fredericia spiller fodbold på, og måden man skal spille på som back, det tiltalte mig rigtig meget, så det var egentlig en nem beslutning, fortæller Mikkel Knudsen.

Og forsvarspilleren har ambitioner med tilbage til klubben, selvom han godt ved, at det bliver et svært for alle klubber at være en del af Nordicbet Ligaen.

– Det bliver et hårdt år i første division, vi går i møde, og det kan være svært at sætte tal på, men vi skal selvfølgelig se, om vi kan kæmpe med i den gode ende.

Mikkel Knudsen har skrevet kontrakt med FC Fredericia til den 30. juni 2022, og har sin første kamp i den røde trøje på torsdag klokken 13.00 i en træningskamp ude mod SønderjyskE.

Men det er ikke kun spillet udenfor banen, der tiltalte højrebacken i hans tilbagevenden til klubben, men også i høj grad spillet på banen.