Kampen mod Skive IK lørdag eftermiddag på Monjasa Park bliver første gang, at Michael Hansen skal stå overfor sin tidligere klub for første, det bliver en speciel oplevelse for ham, men ikke mere end at de tre point skal hives hjem i samme ombæring.

– Det er klart, det bliver specielt, det er det altid, når man møder folk, man kender godt, jeg kender cheftræneren Martin Thomsen ganske godt, da jeg selv har haft ham, siger Michael Hansen.

– Vi vil forsøge at tage initiativet i kampen, ligesom vi vil i alle kampe, men også en kamp hvor Skive til tider vil gøre ondt på os, og der skal vi stå imod godt defensivt, fortsætter Michael Hansen.