Efter to hjemmebanekamp i træk, som begge blev vundet, står den søndag igen på en udebanetur for FC Fredericia. Det sker, når turen går til Roskilde.

Hjemmeholdet FC Roskilde er allerede rykket ned, mens FC Fredericia mangler et enkelt point for at sikre sig 3.-pladsen. Selvom der ikke på papiret er meget at spille for, tror Jonas Dal dog på, at det bliver en underholdende kamp.

“Til trods for at Roskilde er rykket ud, og at vi er sådan nogenlunde sikret den her 3.-plads, og der ikke er de store forskydninger i stillingen at spille om, så tror jeg, at Roskilde kommer ud med en rigtig stor gejst i forhold til at slutte godt af – ligsom vi også gerne selv vil. Jeg er ret sikker på, at vi får en fin fodboldkamp at se, og jeg tror også, at vi får to hold at se, som vil gøre meget for at vinde kampen. Det kan jeg i hvert fald sige her fra.”

Med tirsdagens sejr over Kolding IF spillede FC Fredericia-spillerne sig i en position, hvor 3.-pladsen er så godt som sikret. Det er noget, som cheftræneren har kunne mærke. Stemningen har nemlig været rigtig god i truppen.

“Det er noget, man har kunne mærke. Også det der med, at stemningen er altid lidt bedre dagen efter, man har vundet end fodboldkamp, end hvis man har tabt en. Det er klart, at når vi har sikret os det, som i hvert fald her til sidst gik hen og blev et mål, jamen så tænker man ved sig selv, at det var godt klaret.”

Hør hele interviewet med Jonas Dal i videoen herunder: