To gange 3-2. Sådan lyder FC Fredericias statistikker mod Hvidovre IF i denne sæson. Det er altså et hold, som FC Fredericia har overtager imod i denne sæson og et hold, som FC Fredericia skal møde på torsdag.

Kampen spilles hjemme på Monjasa Park, og spørger man Jonas Dal, bliver det ikke nogen nem kamp, for den slags findes ikke i Nordicbet Ligaen. Han udpeger dog nogle måder, som FC Fredericia kan få overtaget.

“Vi skal passe på med, at det ikke bliver en slåskamp for os. Vi skal passe på, at vi ikke går ind på de vilkår. Vi skal blive ved med at flytte bolden og spille hurtigt. Vi skal spille vores spil, og vi skal have meget fokus på hvad vi gør godt.”

I de seneste to kampe er det blevet til nederlag for FC Fredericia. Derfor er kampen på torsdag en vigtig en af slagsen. For Jonas Dal er de tre point på torsdag ikke mere speciel end normalt.

“Uanset om vi havde tabt eller vundet i de foregående kampe, så er det altid vigtigt at vinde den næste kamp. Det er det, vi hele tiden forbereder os hen imod. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. Det har ikke så meget at gøre med det, der er gået forud. Men det er altid rart, når man har tabte et par kampe at komme tilbage på sejrssporet. Selvfølgelig er det dét.”

Hør hele interviewet med Jonas Dal i videoen herunder: