FC Fredericia lejer Elias Rafn Ólafsson til den kommende sæson.

Elias har tidligere spillet ungdomsfodbold i FC Midtjylland, men han har i den forgangne sæson vogtet buret for Århus Fremad i 2. division med stor succes.

”Elias er med sine 201 centimeter et stort talent og samtidig U21 landsholdsmålmand på Island. Vi har i sommerpausen mistet Andreas Raahauge, som efterlod et tomrum på målmandsposten. Nu har vi fået Elias ind, som sammen med Alexander Nybo kommer til at danne en stærk målmandsduo i FC Fredericia til sæsonen 2020/2021”, siger Stig Pedersen, Direktør i FC Fredericia.

Elias møder ind sammen med den øvrige del af truppen på mandag, når FC Fredericia genoptager træningen frem imod den nye sæson.

Foto: FC Midtjylland