FC Fredericia vandt i dag 3-1 på Monjasa Park mod Fremad Amager i en kamp, hvor hjemmeholdet var dominerende hele vejen igennem.

Cheftræner Jonas Dal havde lavet en række ændringer fra kampen mod HB Køge. En af dem var, at erstatte Alexander Nybo, som slog sig i kampen mod HB Køge, med Andreas Raahauge. Målmanden fik dermed sin første startsplads i Nordicbet Ligaen.

“Det var dejligt. Det er noget, jeg har trænet for i lang tid. Nybo blev skadet her i sidste kamp, hvor jeg så kom ind. Det er rart for mig, men selvfølgelig træls for Nybo. Men jeg er glad for, at jeg kommer ind og får noget spilletid.”

Det blev til 90 minutter på banen for Andreas Raahauge i FC Fredericia-målet. Og det blev 90 minutter, hvor målmanden ikke havde det helt store at se til.

“Det er jo rart nok. Man håber jo ikke, at der kommer noget, og at der bliver så meget at lave. Drengene ude på banen, gør et godt stykke arbejde i dag. Så det har jeg dem at takke for jo.”

Hør hele interviewet med målmanden i videoen herunder: