To mål og to oplæg. Sådan lyder afkastet for Agon Mucolli i de fire kampe, som han og FC Fredericia har spillet siden Corona-pausen.

Det er altså en kantspiller, som er kommet godt i gang igen efter pausen, hvor han udover de fire direkte involveringer i mål, generelt har spillet på et højt niveau.

“Jeg ved ikke lige hvad det skyldes, men jeg har selvfølgelig arbejdet hårdt her i min pause. Men vi spiller også godt, og jeg føler mig også i god form. Så har jeg scoret et par mål og et par assist, så det er selvfølgelig dejligt.”

Den næste opgave for Agon Mucolli og holdkammeraterne er i morgen, fredag den 19. juni, hvor turen går til Viborg. Der er tale om et vaskeægte topopgør, og derfor bliver det langt fra nogen nem kamp.

“Det bliver først og fremmest en rigtig spændende kamp, og selvfølgelig en rigtig hård kamp. Men vi vil gerne have de tre point, og det går vi rigtig hårdt efter.

Hør hele interviewet med Agon Mucolli i videoen herunder: