FC Fredericia besøgte søndag Fremad Amager på Sundby Idrætspark, og kunne tage derfra med sejr på 3-1.

Fremad Amager kom ellers bedst fra start da Lukas Engel efter blot fire minutters spil bragte hjemmeholdet foran.

Jonas Dals tropper ville det dog anderledes, og Dennis Høegh udlignede til 1-1 efter 30 minutters spil, og begge hold kunne gå til pause uden at være foran.

I anden halvleg fik Fremad Amager vist en mand ud, da Samsom Lyede modtog sit andet gule kort og blev forvist.

Kort tid efter udvisningen kom FC Fredericia foran, da Mathias “Malte” Johannsen sendte nedfaldsbold fra hjørnespark, op i nettaget og bragte FC Fredericia foran, 68 minutter spillet.

Blot to minutter efter, i det 70.spilminut, lukkede Anders Holvad kampen til 3-1 og sikrede dermed FC Fredericia deres 4 sejr i sæsonen.