Der var mange ting at tage fat på efter gårsdagens sejr mod Fremad Amager. Derfor fik vi snakket med cheftræneren og rundet de store og relevante emner oven på forårets første sejr. I følgende nedtakt kredser han sig om de gode takter fra opgøret, en statusopdatering på top seks-kampen og forberedelserne til kommende kamp.

Det var et opgør, hvor begge mandskaber havde indstillet sig på at spille flot fodbold med afsæt i stærkt pasningsspil og mange muligheder. Derfor så cheftræneren fra FC Fredericia opgøret som en lige kamp:
”Det var en direkte duel mellem to hold, der var teknisk dygtige. De havde momentum i en fase, hvor vi spillede godt. Men jeg lægger mest vægt på vores eget spil i det, hvor vi er dygtige til at tage nogle af deres farlige ting og spillere ud af spillet. (…) Det blev dog hektisk til sidst, selvom vi var i overtal.”, siger Michael Hansen.

Herudover har der de sidste par uger været tegn på, at de offensive spillere er ved at finde hinanden. Det kom både til udtryk i træningskampen mod AC Horsens og i gårsdagens kamp mod Fremad Amager:
”Jeg synes, spillerne har gjort et fortrinligt arbejde på den del. Vi har sammen været gode, og dermed roser jeg spillerne i den proces. (…) Vi spiller fremad, når mulighederne er der, og spillerne knoklede, selvom det ikke gik deres vej.”, uddyber han om det offensive spil.

Han kommenterer i interviewet på top seks-kampen, hvor han hæfter sig ved, at den opadgående kurve er afgørende for et godt slutspil:
”Vi har alle muligheder for at selv afgøre det her på fredag i den afgørende runde i forhold til top seks. Vi har spillet den over på vores hænder, og den del skal vi gøre færdig.”, udtaler Michael.  

Afslutningsvis kaster han et blik over næste kamp, hvor Vendsyssel kommer på besøg i 22.runde af 1.division.
”De (Vendsyssel) har nogle dygtige spillere og har et hold, der også kan slås og fighte sig ud af tingene. Så det bliver en vild spændende kamp”, siger han om holdet fra Hjørring.

Se hele interviewet her: