Til trods for at FC Fredericia ikke har været i kamp siden december, så har holdet ikke glemt, hvordan man triller bolden over målstregen. Det kom til udtryk lørdag middag, hvor Fredericia besejrede Middelfart Boldklub med 3-1. Det var en glad cheftræner, som vi talte med efter kampen:
”Det var virkelig dejligt at komme ud på den store bane. Vi fik set spillerne med nogle relationer på. På et større område, hvor man også hele tiden skal forholde sig til en modstander, som byder rigtigt godt ind og har en game plan.”, siger Michael Hansen.

Der var nogle ting, eksempelvis afstanden mellem kæderne og generelt defensiven, som der skal arbejdes på, ifølge Michael Hansen:
”Forsvarsmæssigt skulle vi lige i gang. Det kunne de godt have udnyttet lidt anderledes. (…) Der kommer nogle fejl, og det er lige præcis derfor, vi spiller træningskampe. Det er for at vi skal øve os.”, udtaler Michael om defensiven.

Derudover kommer han på den målløse 2.halvleg, hvor han hæfter sig ved det offensive spil:
”Jeg synes egentlig, at vi har mere spil i deres felt i 2.halvleg, end vi har i 1.halvleg. Sådan er fodbold også nogle gange, at kvaliteten lige skal være der, og du lige skal ramme det rigtige. Det var den ikke i 2.halvleg, hvor vi skal lave et par mål.”, siger cheftræneren.
Afslutningsvis bliver spillere, der blev anvendt på uvante positioner, rost af cheftræneren. Det har givet ham nogle afklaringer omkring den defensive del, som til dagens opgør var svækket.

Du kan se hele interviewet med Michael her: