FC Fredericia spiller i morgen aften klokken 19 mod Vendsyssel FF, der i skrivende stund ligger på 10.plads i ligaen. Men det betyder ikke, at holdet skal undervurderes, eller at udfordringen skal gribes anderledes an i forhold til andre kampe. I den anledning har vi talt med cheftræneren, som kommer ind på, hvilken størrelse modstanderholdet er.
”Vi har stor respekt for, hvordan de (Vendsyssel) griber tingene an på. Det er nogle tætte kampe, de har, og derfor bliver det en fight. Vi kæmper for at se, om vi kan blive i top-6, og de kæmper for at komme længere væk fra stregen. Så det bliver en god fight.”, siger Michael Hansen.
Det er også sidste runde i grundspillet, og derfor er det også vigtigt at sætte et godt punktum før puljedelingen, hvis man spørger cheftræneren. Dog skal truppen ikke lade sig påvirke alt for meget af tabellen og top seks-snakken, men i stedet skal det primære fokus være på at udvikle sig og præstere på banen:
”For mig handler det om, selvom at stregen er der, at vi fortsætter den individuelle udvikling, der skal være. Spillerne skal vise sig frem, og vi skal ud og spille med det udtryk, vi vil vise på banen. Så må vi se om, det er nok til at få noget med mod et rigtigt fint hold.”, uddyber han.
Derudover reflekterer han tilbage på sidste weekends kamp, hvor han hæfter sig ved flere gode takter. Her ser Michael et hold, der er ved at vise nogle gode offensive kvaliteter, mens strukturen i det defensive er blevet bedre:
”Jeg giver dem nogle løsningsmuligheder, og så er det op til spilleren at finde det sidste moment ved modstanderens felt. Det samme gælder også ved den anden ende (…), vi skal fortsætte med at stabilisere defensiven”, slutter han af med at sige.
Se hele interviewet her: