Anders Holvad har været skadet siden efteråret, hvor han har døjet med overbelastning og en revet sene i baglåret. Den rutineret og tekniskstærke angriber, der er noteret for 114 kampe og 28 mål, har ikke haft den letteste skadeperiode. Han har nemlig ikke været på grønsværen i et halvt år, og derfor har det været tungt og hårdt for ham at se med fra sidelinjen.

Som alle andre fodboldspillere ønsker han at spille kampe og opnå resultater med holdet, hvilket gør det endnu mere frustrerende at få en langtidsskade. Normalt tager det 6-9 måneder at overkomme sådan en overbelastning, og derfor kan det både være en fysisk og mental kamp at komme stærkere ud på den anden side:
”Det har især været hårdt i starten af skaden, hvor man havde en masse uvished omkring skaden og ikke vidste, hvornår man kunne spille igen. Det påvirker selvfølgelig mentalt, fordi ens krop ikke vil det samme som ens hoved. Det mentale går derfor hånd i hånd med det fysiske, hvilket gør den balance altafgørende for håndteringen af skaden.”, siger Anders Holvad.

Han uddyber også, at de dage, hvor det gør ekstra ondt, så kan det gøre noget ved motivationen. På den anden side så øges motivationen, når man mærker bedring. Han bruger meget af tiden på at genoptræne gennem styrketræning, hvilket indikerer, at han er på rette spor. Den offensive spiller håber på, at bedringen fortsætter i den rigtige retning. Han savner nemlig at være med, hvor det er rigtigt sjovt:

”Når man ser gutterne træne sammen, så kan det være træls. Det gør bare, at man savner at spille fodbold endnu mere. Men det handler også om at støtte holdet, selvom man ikke er fysisk med på banen gennem støtte og opbakning til træninger og kampe.”, udtaler en fortrøstningsfuld Holvad.

Fremtidsudsigterne er også positive for angriberen, idet skaden er ved at hele. Der er dog nogle små følgeskader her i genoptræningen, men han regner med at være tilbage på træningsbanen om en måneds tid. Han glæder sig til at komme på træningsbanen og ikke mindst være en del af truppen igen, som eventuelt kan resultere i spilletid i slutspillet.
”Der er ti kampe i slutspillet, og jeg håber, at jeg kan være med i slutfasen og slutte foråret godt af med holdet. Det vil også give noget momentum til kommende sæson.”, slutter han af med at sige.

Vi ønsker Anders Holvad god bedring og glæder os til at se ham i den røde trøje igen!