Den høje forsvarskriger Lukas Enevoldsen synes, at det har været enormt spændende at få Michael Hansen som cheftræner, og mandagens kamp mod AC Horsens er da også blot en chance for at implementere cheftrænerens nye tiltag i kamp.

– Det er ikke en ny spillestil, men en ny måde at spille fodbold på, men alligevel i samme boldgade som gjorde før, fortæller Lukas Enevoldsen.

Efter Michael Hansen er kommet til klubben, har den blonde midterforsvarer noteret sig, at nu gør man tingene på en lidt anden måde, og det er egentlig ret fedt at være med til.

– Vi arbejder med det hele på en fed måde, der er nogle nye øvelser helt fra basale til og til større spillemønstre, så det bliver spændende at se, hvordan vi får det ud i kampen mod Horsens, siger Lukas Enevoldsen.

Seneste kamp for FC Fredericia blev til et nederlag i pokalturneringen mod FC Sydvest 05, og det er et resultat, som Lukas Enevoldsen gerne se revancheret mod Horsens, men det er også vigtigt for ham at påpege, at kampen allermest handler om at se de ting, de har trænet med Michael Hansen fungerer i kamp.

– Vi skal helt sikkert ud og revanchere os, men vi må ikke gå på kompromis med, at implementere de ting vi har arbejdet med, lyder det fra Lukas Enevoldsen.