Lyngby BK er en gammel historisk fodboldklub fra den nordkøbenhavnske forstad Kongens Lyngby. Klubben blev grundlagt i 1921, og rundede altså 100 år sidste år.
Lyngby BK har nogle flotte pokaler med i bagagen – de har nemlig vundet Danmarksmesterskabet, i dag Superligaen, i 1983 og 1992. Derudover har de også vundet pokalturneringen i 1984, 1985 og 1990. I sidste sæson var de også oppe og runde Superligaen, hvor de rykkede op i 2018/19 sæsonen og spillede to sæsoner, inden de altså måtte rykke ned i 2020/21 sæsonen.
Trods sæsoner i den øverste danske række og endda mesterskaber i denne blev klubben erklæret konkurs i 2001, og måtte derfor tvangsnedrykkes til Danmarksserien.
I 2018 kom klubben igen i økonomiske problemer, men blev her reddet af Friends of Lyngby, som nu er ejerkredsen bestående af en række lokale virksomheder.
Lyngby BK hører hjemme på Lyngby Stadion, som blev indviet tilbage i 1949. Her har de plads til 10.100 tilskuere, hvoraf 3.100 af dem er siddende. Stadionet blev i 2005 renoveret, hvor man fik ny kunststofbelægning på banen.
Siden vi sidst havde Lyngby BK på besøg her på Monjasa Park, har de foretaget en række ændringer.
Følgende ændringer er foretaget hen over vinteren:
IND:
Sebastian Koch
Zean Dalügge
UD:
Abdul-Halik Hudu
Svenn Crone
Thor Høholt